Plejecentret Solgården, Thisted

Thisted Kommune investerer Massivt i Fremtidens Ældrepleje:
”Fra-2-til-1” implementeres både på Plejecentre og i Hjemmeplejen. Borringia leverer plejestolene. 
 
Den 1. April 2015 påbegynder Thisted Kommune massive investeringer i at fremtidssikre ældreplejen. ”Fra-2-til-1” implementeres bredt i kommunen. Målet er at kombinere ny velfærdsteknologi med et omfattende uddannelsesprogram, der tilsammen vil skabe en mere værdig pleje, øget arbejdstilfredshed hos plejepersonlet, et bedre arbejdsmiljø og en forbedret økonomi.
 
Thisted Kommune har med midler fra Ældre Mia puljen besluttet at implementere en ny forflytningsmetode, hvor et kompetenceløft for personalet skal sikre gode forflytninger for både borgeren og medarbejderen. Projektet er et af kommunes indsatsområder i forhold til økonomiaftalen mellem KL og Regeringen for 2014 til 2016.
 
”Implementeringsprojektet hedder ”Fra 2 til 1’ – Den fornuftige forflytning ”og omfatter bl.a. brugen af velfærdsteknologi, bedre brug af relevante hjælpemidler, fokus på arbejdsmiljøet og inddragelse af borgernes ressourcer”, fortæller projektleder Aase Josefsen fra Thisted kommune.
 
”Projektet omfatter inden sommerferien to hjemmepleje områder, et ældrecenter og et stort antal medarbejdere som vil gennemgå et uddannelsesprogram, udarbejdet i tæt samarbejde med forflytningsterapeuter, øverste sikkerhedsansvarlige for arbejdsmiljø i kommunen og Social og Sundhedsskolen Skive/ Thisted”, fortæller projektleder Aase Josefsen.  
 
Pilot projektet evalueres inden sommerferien og forventes igangsat i de to øvrige hjemmeplejeområder og de øvrige 13 ældrecentre fra 1. september og resten af året. Handicap og psykiatri området vil følge resultaterne tæt og måske indarbejde ”Fra-2-til-1” projektet senere, hvor det kan være relevant. 
 
Målsætning med projektet
”Fra 2 til 1 – Den fornuftige forflytning” skal implementeres i Thisted Kommunes hjemmepleje, ældrecentre, aflastningspladser samt rehabiliteringspladser. Det forventes at der vil kunne opnås konkrete besparelser på niveau med resultaterne fra den tidligere ABT-Fond. I tillæg forventer Thisted Kommune også effekter som større arbejdsglæde hos medarbejderne og færre arbejdsskader ved forflytninger. Med de nye plejerutiner forventes borgere at opleve mere ligeværdighed og større medinddragelse.
 
Velfærdsteknologiske hjælpemidler
Projektet forudsætter anvendelse af integrerede plejestole med elektrisk løft og sæde-tilt fra Borringia i forbindelse med Loftslifte fra Korsør-virksomheden Ergolet samt diverse småhjælpemidler til vending og positionering.  
 
For yderligere information, kontakt gerne:
 
Aase Josefsen, Udviklingskonsulent og projektleder på ” Fra 2:1- den fornuftige forflytning”
Thisted kommune. Center for It og Digitalisering
Telefon: 99 17 19 58
 
Morten Ritz, Salgschef, Borringia A/S
Telefon: 4913 8855
 
Din kurv er tom.