Nyheder

Winncare Nordic søger en montør/servicetekniker

Winncare Nordic søger til omgående tiltrædelse en dygtig, alsidig og fleksibel montør/serviceteknikker til at udføre montageopgaver samt at servicere og reparere hjælpemidler hos vores gode kunder, primært i Jylland. Der kan også forekomme opgaver på Fyn og Sjælland. Du bliver en del af et dynamisk team, som monterer, servicerer, vedligeholder og reparerer tekniske hjælpemidler inden for handicap- og plejeområdet.

Dine primære fokusområder vil være:
• Installation og afprøvning af hjælpemidler
• Servicering og vedligeholdelse
• Reparationsopgaver samt fejlfinding
• Teknisk sparring og rådgivning af kunderne

Vi glæder os til at byde velkommen til dig, der...
• har en relevant teknisk eller håndværksmæssig uddannelse.
• er selvstændig og fleksibel.
• er omhyggelig, struktureret, nysgering og har fokus på sikkerhed.
• altid vil have kunden i fokus
• er forstående, tålmodig og altid har forståelse for kundens situation.
• har et godt overblik og kan tage selvstændige beslutninger, også i pressede situationer.
• er bruger af gængse IT-værktøjer, og kan du tilmed begå dig på engelsk er det et plus, men ikke et krav.

Hvem er du?
Som person er du fleksibel, engageret og ansvarsbevidst. Du udviser initiativ og handlekraft, og har altid fokus på høj kvalitet og virksomhedens fremdrift. Det er vigtigt, at du kan navigere i at være en dygtig montør/teknikker og samtidig have fokus på, at kunden føler sig tryg og godt behandlet.
For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav at du er bosiddende i Jylland. Du skal selvfølgelig have kørekort (B) og kunne fremvise en straffeattest. Du har en håndværksmæssig baggrund, og kendskab eller erfaring fra hjælpemiddelbranchen vil være en fordel.

Som medarbejder hos Winncare Nordic bliver du en del af:
En spændende arbejdsplads, som opererer globalt med nogle af markedets bedste produkter. Vi er et velfungerende team, der arbejder målrettet og brænder for vores job og den helhed, vi alle er en del af.
Arbejdspladsen er kendetegnet ved lang anciennitet blandt medarbejderne, som nyder en uformel omgangstone og samtidig arbejder professionelt og seriøst ud fra et fælles ønske om at levere det ypperste.
Vi værdsætter det gode humør med respekt for andre og vi værdsætter gode initiativer og giver plads til dem, der kan og vil.

Interesseret?
Hvis ovennævnte lyder spændende og du har de beskrevne kvalifikationer, glæder vi os til at modtage dit CV, som skal sendes pr. e-mail til hr@winncare.dk
Stillingen skal besættes snarest, og vi behandler derfor ansøgninger løbende. Sidste ansøgningsfrist 1.dec.2020
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Helle Jørgensen tlf.nr. 5836 3846
Besøg vores hjemmeside for yderligere information om Winncare Nordic på www.winncare.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Seneste nyt


Winnovation Lab

Hvordan bliver en idé til innovation? Første skridt er at dele den. Vi ved, at der er masser af gode idéer derude, og hos Winncare er vi altid interesserede i at høre om de idéer og tanker, der kan gøre den gode forflytning endnu bedre.


Velkommen til

Vi kan med glæde præsentere vores nyeste spiller på holdet, Rune Kürstein, som har sluttet sig til os som Key Account Manager. Her vil Rune fungere som Winncares danske produktspecialist i vores serie af luftassisterede løftehjælpemidler til afhjælpning efter faldulykker, som vi netop har introduceret på det danske marked.


Mød Winncare på Velfærdteknologi anno 2023

Så er det igen tid til at blive inspireret og lade op med ny viden til dit arbejde med sundheds- og velfærdsteknologi. Igen i år inviterer CareNet til en dag i velfærdsteknologiens tegn til den nationale konference Velfærdsteknologi anno 2023, som afholdes den 10. oktober 2023 klokken 9:00-16:00 i Odense Congress Center (OCC).